Derfor udgiver vi den historie
1. En stor oplevelse kræver et minde. Salget af cd’er ikke længere en mulighed fordi de fleste downloader. Vi har digtet musikken sammen med en historie. Historien om Lillefisk. Det er den historie vi nu udgiver som en rigtig en bog med QR kode til musikken. På den måde er bogen en slags musik-bog-album og et flot minde om en stor oplevelse med vores musik.
2. Men bogen har også et andet formål. Den kan bruges som dialogisk læsning. Hvordan forklarer vi det der sker? Alt det farlige. Klima, krig, og penge der mangler – uden at skræmme livet af børnene? Fortielse og hemmelighedskræmmeri er ikke mere den måde, vi løser problemer på vel? Men hvordan forklarer vi det der sker for de små, som helt sikkert mærker at noget er farligt og utrygt. Hvordan giver vi dem ro og håb? Fortællingen, historien og eventyrets enkle univers kan fortælle det svære, men hvilket eventyr kan vi fortælle netop nu. Det emne tager denne bog op og åbner op for en dialog og en snak om angst, mod, og fælleskab. Historien Verdens Hurtigste Fisk er et hjemme-ude- hjemme eventyr der handler om, Lillefisk der møder den uhyggelige Murænen, som truer med at spise alle LilleFisks venner. Lillefisk står i et dilemma. Skal han fortæller sine venner om faren, eller skal han holde den hemmeligt. Lillefisk vælger at holde det hemmeligt og stikker af for at redde sig selv. Den beslutter at fortie Murænens planer om at æde dem allesammen og aldrig fortælle det til nogen. Hurtigt opdager den, at den ikke bare kan glemme vennerne og faren de lever i. Til sidst indser den, at kun ved at være modig og fortælle det hele, kan den slippe af med sin hemmelighed og får ro. Det gør den og opdager fællesskabet og at kun ved at stå sammen, være sammen og arbejde sammen, kan de i fællesskab løse problemet. Alene kan den ingenting. Kort sagt i en farlig tid skal vi rykke sammen og holde sammen ellers bliver vi offer for løgne, fejhed og angst. Vi giver her et bud på hvordan vi kan fortælle børnene om det farlige i verden. Diskutere vanskelige dilemmaer og hemmeligheder – og give håb for fremtiden tillid til fremtiden.